Mindesten for Engelske Flyvere ved Kongsmark, Kirke Stillinge. Støvlebækvej 8C, 4200 Slagelse
Mindestenen er få kilometer fra Grundejerforeningen “15”. Måske et perfekt mål for en familie gåtur.
Natten mellem d. 20 og 21. april 1943 skulle Royal Air Force angribe mål i Stettin ved den polsk-tyske grænse og Rostock i Nordtyskland. De sendte i alt 339 fly ind over Danmark denne nat. Af dem mistede de mindst 21 fly. Blandt disse var en Stirling Mark I fra 7. Squadron, hvor besætningsmedlemmerne kom fra både det britiske og det canadiske luftvåben.
På vej over Sjælland blev flyet opdaget af en tysk radarkontrol ved Tybjerg. De fik dirigeret en Messerschmidt 110 efter det britiske fly, som efter flere angreb brød i brand og styrtede ned.
Flyets mekaniker, Donald V. Smith, nåede at springe ud med faldskærm og overlevede. De øvrige 7 besætningsmedlemmer omkom. De faldne blev begravet på Svinø kirkegård påskelørdag d. 24. april under medvirken af en tysk feltpræst.
Læs mere på Søren Flensteds hjemmeside “Air War Over Denmark”: Stirling I R9261 (STI R9261).
Læs mere om Donald Smiths flugt hen over Sjælland: Together at Last.
Læs mere om STI R9261 på Anders Staarups side Airmen.dk: STI R9261 – Kongsmark.
Mindestenen blev rejst af egnens beboere 50 år efter flystyrtet d. 21. april 1993. Læs artiklen “Ny Mindesten” om rejsningen og indvielsen og den sidste flyvning, skrevet af lokal historikker Helge Christiansen. Det er siderne 33 til 44 i “Årbog for Historisk Samfund for Sorø Amt”, bind 80, 1993: