HEGNSLOVEN GF15

Langt de fleste medlemmer kommer godt ud af det med hinanden og løser små uenigheder stille og roligt hen over hækken. Det er det, man betegner som godt naboskab. Når man har valgt at bo et sted med naboer, er det selvsagt nødvendigt, at man accepterer og respekterer hinanden.  At man løser eventuelle uoverensstemmelser med dialog, så man undgår, at situationer eskalerer til urimelige højder, og at unødvendige instanser bliver inddraget, hvilket er spild af tid og kræfter for alle parter. Alle går ud som tabere i sådanne sager. Det ligger os derfor på sinde at pointere, at GF15 skal fortsætte med at være et sted, hvor man lever og har det godt med hinanden, hvilket er i alles interesse.
Sæt dig ind i tingene og tal med din nabo før du gør noget. Nedenfor finder du hjælp til Hegnsloven, da der i området er tinglyste deklarationer, der bl.a. medfører at man udelukkende kan anvende levende hegn.