NÅR DU VIL BYGGE

Grundejerforeningen har tidligere oplevet, at de enkelte grundejere ikke er opmærksom på de særlige servitutter, som påhviler grundejerne i henhold til deklaration af 31. januar 1968: link 

Grundejerforeningen 15 ligger i Slagelse Kommune. Slagelse Kommune har lavet en flot vejledning på deres hjemmeside. Af vejledningen fremgår: “Tjek for særlige forhold på din grund. Kontakt os (Slagelse Kommune) hvis du er i tvivl, så vi kan hjælpe”.
Læs mere på Slagelse Kommunes hjemmeside her: Når du vil bygge, Slagelse Kommune.

Bestyrelsen vil derfor gerne oplyse om, at alle grundejere som ønsker at foretage ombygninger af deres ejendomme, ændringer af facader, opførelse af skure, carport og lignende forud for ansøgningen om kommunal byggetilladelse – i god tid forinden byggeriet påbegyndes skal søge om bestyrelsens godkendelse jf. deklarationen pkt. 7.c.

Grundejere ansøger bestyrelsen om godkendelse via e-mail til bestyrelsen@gf15.dk. Der skal, som minimum, sendes fyldestgørende tegninger (samme, som I vedlægger til Kommunen ved ansøgning) og øvrige dokumenter til kommunen samt GF15 formularen.


BEMÆRK: Byggeri SKAL godkendes af bestyrelsen før ansøgning sendes til Slagelse Kommune. Byggeri, der ikke er godkendt af bestyrelsen, kan ikke iværksættes. Ved byggeri, der ikke overholder deklarationen, kan bestyrelsen jf. deklarationens pkt. 11. pålægge grundejeren at bringe forholdene i orden med en fair frist. Ved fristens udløb kan bestyrelsen iværksætte nødvendigt arbejde, på grundejerens regning, med henblik på at lovliggøre byggeriet.

Bestyrelsen har udarbejdet ovenstående folder, der skal ses som en hjælp til at få bestyrelsens godkendelse af et byggeri. Efter bestyrelsens godkendelse sendes ansøgningen til Slagelse Kommune (hold venligst bestyrelsen på som cc). Bemærk at bestyrelsen, som udgangspunkt, kun forholder sig til de regler og krav, der gør sig gældende over for deklarationen. Det er grundejerens pligt og ansvar, at sætte sig ind i alle regler og bestemmelser forud for et byggeri, ikke kun overfor deklarationen, men også overfor bygningsreglementet med mere. Er du i tvivl, så kan man hente hjælp ved Slagelse Kommune.

På Hus og Grunds hjemmeside findes mere info i relation til BR18 med mere:
https://husoggrund.dk/om-og-tilbygning/